Vejen LAN - Oktober 2020
Vejen LAN er for dig som gerne vil have en super hyggelig weekend, hvor gaming, motion og sociale relationer er i centrum. Her er mulighed for at game med hinanden, mod hinanden, udfordre vennerne i springhal, på boldbanen eller i svømmehallen. Vejen LAN er for alle, om du spiller på PC, laptop, Playstation eller på din fars gamle aflagte commodore64 så tag udstyret under armen og kom for at være med.
ØV ØV ØV Vejen LAN - Oktober 2020 er aflyst.
Vejen LAN skal være trygt og sikkert. Så længe vi kunne leve op til alle krav og retningslinjer, har vi troet på at eventet kunne afholdes. Vi har gennemlæst alle retningslinjer samt rådført os ved flere instanser undervejs. Den seneste usikkerhed om hvorvidt det er lovgivningsmæssigt forsvarligt sammenholdt med, at vi jo ikke ønsker at udsætte nogen for en øget risiko gør, at vi har valgt at aflyse Vejen LAN - Oktober 2020.
Der går rigtig meget tid med at planlægge sådan et arrangement. Både for bestyrelsen, men også for alle de frivillige, der vælger at hjælpe os. Alle har knoklet for at gøre dette LAN-Party både sjovt, hyggeligt og sikkert.
Vi har indkøbt afmærkningsudstyr, sprit, IT-udstyr samt sørget for større bordepladser med ekstra afstand og booket ekstra haller. Men fakta er at smittetallene er stigende og vi kan kun håbe på at det snart vender, så vi kan vende stærkt tilbage med Vejen LAN - Februar 2021.
Refundering af billetter. Vi sender snarest muligt en e-mail til alle med billet til Vejen LAN - Oktober 2020 med information om refundering af billetter og eventuelle andre muligheder.
Vejen LAN er meget kede af situationen, men vi glæder os til vi alle igen kan mødes og have et sjovt LAN-Party.
De bedste hilsner
En samlet bestyrelse
Information om denne begivenhed, er importeret fra vores arkiv.